← Alle guides

Hvorfor er affaldssortering forskellig fra kommune til kommune?

Hvorfor deler nogle affaldstyper beholder, og hvorfor skal pizzabakken ikke altid samme sted hen? Læs, hvordan boligtype, indsamling og behandling former kommunernes sorteringsregler.

Af Oliver Kronholm ThomsenUdgivet Opdateret 7 min. læsning
I denne guide
Forskellige affaldsbeholdere

Fælles affaldstyper, lokale løsninger

Danmark har nationale sorteringskriterier for ti affaldstyper: madaffald, papir, pap, glas, metal, plast, mad- og drikkekartoner, tekstilaffald, farligt affald og restaffald. Men fælles affaldstyper betyder ikke identiske beholdere og afhentninger.

De fælles piktogrammer gør det lettere at genkende en affaldstype, når du flytter eller besøger en anden kommune. Piktogrammet for glas har samme funktion, uanset om beholderen står i en gård eller ved en vej. For at finde den rigtige afleveringsmulighed skal du også læse, hvilke piktogrammer der sidder ved det enkelte indkast.

  • Madaffald
  • Papir
  • Pap
  • Glas
  • Metal
  • Plast
  • Mad- og drikkekartoner
  • Tekstilaffald
  • Farligt affald
  • Restaffald

Der er tre spørgsmål at holde adskilt. Hvad er genstanden lavet af? Hvilken affaldstype hører den til? Hvor og hvordan bliver den indsamlet på min adresse? En mælkekarton er for eksempel en mad- og drikkekarton. Den kan blive hentet sammen med plast, fordi den lokale ordning har valgt den kombination til indsamlingen.

Kommunerne tilrettelægger ordningerne inden for de nationale rammer. Derfor skal du kende både materialet og afleveringsordningen dér, hvor du bor.

Find din kommune, og se, hvordan du sorterer affald dér, hvor du bor.

Hvordan opstod de lokale forskelle?

De lokale ordninger voksede frem over årtier. Før de fælles sorteringskriterier blev indført, havde kommunerne allerede indrettet deres affaldsindsamling på forskellige måder. Nogle materialer blev afleveret i fælles beholdere i nabolaget, og nye ordninger blev afprøvet lokalt. En kortlægning for Miljøstyrelsen fra 2019 beskrev, at den samme genstand kunne være accepteret i en affaldstype i én kommune og udelukket i en anden. Miljøstyrelsens kortlægning fra 2019

Vestforbrændings historie viser, hvordan udviklingen kunne se ud. Da anlægget blev bygget i 1970, gik affaldet direkte til forbrænding. Senere begyndte flere af ejerkommunerne at afprøve sortering i grønne kuber ved blandt andet supermarkeder. Et fælles behandlingsanlæg kunne altså eksistere samtidig med, at kommunerne udviklede deres lokale indsamling.

Hvilken rolle spiller affaldsselskaberne?

Kommunen fastlægger de lokale ordninger inden for de nationale rammer. Et affaldsselskab kan stå for den praktiske drift, mens en renovatør kan stå for selve afhentningen. Flere kommuner kan samarbejde om driften eller bruge det samme anlæg. Det forklarer, hvorfor et selskabs navn på skraldebilen kun fortæller en del af historien om, hvordan affaldet håndteres på din adresse.

De ordninger, der allerede er i brug, er udgangspunktet for ændringer. Hvis en kommune ændrer, hvilke materialer der må ligge sammen, skal den også tage stilling til beholdernes rum, mærkningen, afhentningen og modtagelsen på anlægget. Et skift i affaldsselskab er derfor én mulig del af forklaringen på en ændring. Boligforhold og den eksisterende indsamlingsordning spiller også ind.

Hvad ændrede sig med de fælles regler?

I 2020 aftalte et bredt flertal i Folketinget at gøre sorteringen mere ensartet. Klimaprogrammet fra 2020 pegede på, at de forskellige ordninger gav små og forskelligartede mængder affald til genanvendelse. Fælles kriterier og piktogrammer skulle gøre det lettere at sortere de samme materialer på tværs af landet.

Den nye tilgang byggede videre på de lokale ordninger. Kommunerne fik stadig mulighed for at indsamle bestemte affaldstyper sammen og tilpasse indsamlingen til forskellige boligtyper. Derfor kan du genkende symbolerne i en ny kommune og samtidig skulle lære, hvilken beholder eller hvilket indkast du skal bruge.

Ti affaldstyper betyder ikke ti spande

Visse materialer må indsamles sammen og skilles ad på et sorteringsanlæg. Kredsløb i Aarhus har eksempelvis fælles indsamling af glas og metal samt plast og mad- og drikkekartoner. Flere piktogrammer på samme beholder er altså ikke en opfordring til at blande alt affald.

Følg mærkningen ved hvert indkast. En todelt beholder er heller ikke nødvendigvis én fælles blanding: De to rum kan være beregnet til forskellige affaldstyper.

Hvad sker der med det, der bliver hentet sammen?

I Gentofte Kommune afleveres plast og mad- og drikkekartoner i samme rum. Anlægget sorterer bagefter kartonerne fra plasten og opdeler plasten i forskellige typer. I Haderslev viser Provas’ vejledning, at glas og metal kan deles om en indsamling, og at papir og pap også har en fælles ordning. Kombinationen afhænger altså af, hvilke materialer indsamlingsordningen er indrettet til at håndtere.

For dig er forskellen især vigtig, når du står med en delt beholder. Hvis ét rum er mærket til plast og kartoner og det andet til metal, skal kartonen i det første rum. At alle tre symboler står på samme beholder, fortæller kun, hvilke materialer beholderen samlet set er beregnet til.

Boligtypen kan ændre afleveringen

Plads og boligindretning spiller også ind. Egne beholdere, fælles affaldsrum og nedgravede anlæg giver forskellige løsninger, også inden for samme kommune.

I Horsens kan husstande med egne beholdere eksempelvis aflevere farligt affald i en miljøkasse. Ved fælles beholdere henviser kommunen til genbrugspladsen eller ejendommens lokale ordning. Spørg derfor den affaldsansvarlige, hvis du mangler en afleveringsmulighed.

En villa kan have plads til flere beholdere ved indkørslen. I en etageejendom skal flere husstande deles om pladsen i gården eller affaldsrummet. En fælles løsning kan derfor have større beholdere eller andre afleveringssteder end dem, man kender fra parcelhuskvarteret. Miljøstyrelsen beskriver husstandsnær indsamling som udgangspunktet og centrale opsamlingssteder som en mulighed i bestemte situationer.

Når du flytter, kan det derfor være nyttigt at spørge både kommunen og ejendommens affaldsansvarlige. Kommunens guide hjælper dig med at sortere genstanden. Den affaldsansvarlige kan fortælle, hvilket affaldsrum du skal bruge, og hvordan ejendommen bestiller afhentning af større ting.

Er du i tvivl om en bestemt genstand, kan du slå den op i Mit Affalds sorteringsguide eller i appen Affaldsguide Danmark. Vælg din kommune for at se de lokale regler.

Poser og andre detaljer følger indsamlingsordningen

En bananskræl er madaffald i både København og Herning, men vejledningen om posen er forskellig. København kræver de udleverede grønne bioposer. Herning tillader også poser af tyndt materiale, som ikke er bionedbrydeligt, hvis du har brug for en anden størrelse eller ikke kan hente de udleverede poser.

Der kan også være forskel på, hvordan genanvendelig emballage skal afleveres. København beder dig lægge mad- og drikkekartoner løst i beholderen. Roskilde tillader både løs aflevering og en klar affaldspose til plast og kartoner. Tjek derfor anvisningen om poser sammen med anvisningen om selve genstanden.

Nogle genstande får faktisk forskellige anvisninger

Pizzabakken viser, at forskellene ikke kun handler om beholdere. Københavns Kommune anviser pizzabakker til pap, når madrester er fjernet; oliepletter accepteres. Horsens Kommune nævner dem derimod under restaffald.

København ændrede vejledningen i 2025 efter dialog med papbehandlingsanlæg og et indsamlingsforsøg. Ny viden kan altså ændre anvisningerne. Brug derfor ikke automatisk gamle huskeregler eller en anden kommunes vejledning.

Hvorfor kan en vejledning ændre sig?

Pizzabakken illustrerer forskellen mellem at identificere et materiale og at afgøre, om affaldet kan indgå i en bestemt behandling. Bakken er stadig lavet af pap, når pizzaen er spist. Spørgsmålet er, om ordningen kan håndtere det brugte pap med de rester og pletter, der følger med. Københavns eksempel viser også, hvor konkret svaret kan være: Madrester skal fjernes, mens oliepletter accepteres.

Når en sorteringsvejledning ændres, er det derfor værd at se efter både den nye affaldstype og eventuelle betingelser. En gammel plakat i køkkenet kan godt have været rigtig, da den blev trykt. Ved modstridende oplysninger kan du bruge kommunens aktuelle opslag om den konkrete genstand.

Hvad skal du undersøge lokalt?

  • Hvilke materialer må dele beholder, og hvilke skal holdes adskilt?
  • Hvilke poser accepteres, og hvordan skaffer du dem?
  • Hvordan afleveres elektronik, farligt affald og store genstande?
  • Skal afhentning bestilles, eller følger den en fast kalender?

Vælg din kommune, når du søger efter affald, og se kommunens oplysninger ved tvivl. Manglende lokale regler i guiden betyder ikke, at alle lokale detaljer er dækket. Følg kommunens aktuelle officielle vejledning, hvis oplysningerne er forskellige.

Kilder og faktatjek

Kilder tjekket .

Mit Affald er en uafhængig guide. Følg altid din kommunes aktuelle officielle anvisninger.

Har du fundet en fejl?

Fortæl os, hvad der bør rettes. Medsend gerne en officiel kilde. info@simplecode.dk

Læs også

Mit Affald logo

Mit Affald

Ejet af Simple Web | CVR: 41279664 | info@simplecode.dk