Hvad sker der med affaldet, efter du har sorteret det?

Sorteringen hjemme hos dig er begyndelsen

Når skraldebilen har tømt beholderen, er affaldets rejse langt fra slut. Materialerne kan skulle omlastes, sorteres yderligere og behandles på flere anlæg, før de bliver til råvarer til nye produkter. Andre dele bliver frasorteret, fordi de ikke kan bruges i den valgte proces.

Der er derfor forskel på at indsamle affald til genanvendelse og faktisk at genanvende materialet. En fyldt plastbeholder betyder ikke, at hele indholdets vægt ender som nye plastprodukter.

De konkrete anlæg og aftagere varierer mellem kommuner og kan ændre sig. Eksemplerne nedenfor bygger på beskrivelser fra myndigheder og affaldsoperatører. Når en lokal behandlingsvej nævnes, er den ikke en fælles rute for alt dansk affald.

Genbrug, genanvendelse og energiudnyttelse

En stol, som får en ny ejer, bliver genbrugt. Når glas derimod smeltes om til nye produkter, er det genanvendelse: Materialet bruges igen, mens den oprindelige genstand ændrer form.

Ved forbrænding med energiudnyttelse bruges affaldets energi til eksempelvis el og fjernvarme. Det er en anden behandlingsform end genanvendelse. At en plastgenstand bidrager til varmeproduktion, betyder ikke, at plastmaterialet er blevet genanvendt.

Miljøstyrelsens affaldshierarki beskriver en prioritering, hvor forberedelse til genbrug og genanvendelse som udgangspunkt kommer før anden nyttiggørelse og bortskaffelse. Inden noget bliver affald, kan du også forebygge affald ved at bruge det længere eller få det repareret.

Bliver affaldet blandet sammen i skraldebilen?

At to beholdere tømmes i samme bil, er ikke i sig selv tegn på, at materialerne blandes. AffaldPlus beskriver eksempelvis biler med to kamre, så restaffald og madaffald kan holdes adskilt og læsses af hver for sig.

Andre materialer indsamles bevidst sammen, fordi ordningen omfatter efterfølgende sortering. I København hentes plast og mad- og drikkekartoner eksempelvis sammen og skilles fra hinanden på et sorteringsanlæg. Det er noget andet end at blande alt affald i én beholder.

Følg derfor piktogrammerne ved din egen bolig. Du skal ikke selv blande materialer, blot fordi du har hørt, at et anlæg kan sortere dem. Læs også hvorfor affaldssortering varierer mellem kommuner.

Hvor kan du følge dit affald og dets klimaeffekt?

Din affaldsoperatørs beskrivelser af affaldets vej og eventuelle årsopgørelser er et godt sted at begynde. Se efter, om et tal handler om indsamling, videresendelse til et anlæg eller reel genanvendelse, og hvilket år og område det gælder for. En lokal procent er ikke automatisk et landsgennemsnit.

I appen Affaldsguide Danmark kan du registrere sorteret vægt og se en anslået klimaeffekt. Under Mit affaldsoverblik kan du følge den anslåede klimaeffekt uge for uge eller måned for måned, se fordelingen på affaldstyper og gennemgå dine seneste sorteringer.

Hvad bliver de forskellige materialer til?

De følgende eksempler viser almindelige processer og muligheder. De er ikke et løfte om, at netop din genstand bliver til et bestemt produkt.

Madaffald: biogas og næringsstoffer

Madaffald kan først blive findelt og renset for poser og fejlsorteringer. Den resterende masse kaldes ofte biopulp: en flydende blanding, som kan sendes til et biogasanlæg.

Københavns Kommune beskriver en behandlingsvej, hvor biopulpen bruges til biogas, mens restproduktet fra bioforgasningen bruges som gødning på landbrugsjord. Her udnyttes både energi og næringsstoffer. Poser og uønsket materiale sorteres fra; de bliver ikke en del af gødningen.

Det er stadig bedre at undgå madspild end at producere madrester til biogasanlægget. Sortér det madaffald, der opstår, men gem eller brug spiselig mad, når det er muligt.

Papir og pap: fibre til nye produkter

Papir kan efter kontrol og sortering komme til en papirmølle. Her blandes det med vand til en fibermasse, og rester som clips, tape og klistermærker kan skilles fra i processen.

Københavns beskrivelse nævner eksempelvis aviser, magasiner og æggebakker som mulige nye papirprodukter. Pap kan tilsvarende bearbejdes til nye papprodukter. Det er fibrene, der er råvaren; den gamle kasse eller avis bevares ikke som genstand.

Derfor er det vigtigt at følge vejledningen om rent og tørt papir og pap. At et anlæg kan fjerne nogle små fremmeddele, gør ikke beholderen egnet til vådt affald eller vilkårlige materialeblandinger.

Glas og metal: sortering før nye produkter

Glas kan sorteres, renses og smeltes om. I Københavns ordning udvælges desuden egnede hele flasker til rengøring og genpåfyldning. Samme indsamling kan altså føre til både genbrug af hele flasker og genanvendelse af glasskår.

Metal skal også sorteres og oparbejdes, så forskellige metaller og andre materialer skilles fra hinanden. Metallerne kan derefter bruges som råvarer til nye produkter. En konservesdåse bliver ikke nødvendigvis til endnu en konservesdåse; det afhænger af materialet og den videre produktion.

Plast: ikke ét materiale med én behandling

Plastaffald består af flere plasttyper og kan indeholde sammensatte produkter. På genanvendelsesanlæg sker typisk neddeling, finsortering og vask. Den brugbare plast kan blive til flager eller plastpiller, som anvendes i nye produkter.

Københavns Kommune nævner blandt andet vaskemiddeldunke, paller og dele til bilindustrien. Samtidig beskriver kommunen tab under behandlingen, når madrester og sammensatte produkter skal frasorteres. Plast i den rigtige beholder er derfor ikke en garanti for fuld genanvendelse.

Mad- og drikkekartoner: fibrene skilles fra belægningen

Kartoner til mælk eller mad består af flere materialer. Behandlingen skal derfor adskille papirfibrene fra belægninger af plast og eventuelt aluminium.

I Københavns beskrevne ordning bliver kartonerne først skilt fra plastaffaldet på et anlæg i Esbjerg og derefter sendt til en papirmølle i Tyskland. Her opblødes fibrene og bliver til råvare til nye papprodukter. Eksemplet viser også, at genanvendelsen kan omfatte anlæg i flere lande.

Tekstilaffald: ofte noget andet end nyt tøj

Tekstilaffald skal kontrolleres og sorteres, blandt andet efter egnethed, fibertype og farve. Fugt og uønskede stoffer kan gøre materialet uegnet til den videre proces.

Miljøstyrelsen beskriver flere muligheder for at genanvende fibrene. Københavns aktuelle vejledning understreger dog, at afsætningsmulighederne er begrænsede: Tekstilerne bruges især til eksempelvis isolering, filt og møbelfyld og i mindre grad til nyt tøj. Noget frasorteres til forbrænding.

Brugbart tøj bør derfor fortsat gives videre frem for at blive lagt i tekstilaffald. Se guiden om tekstilaffald og genbrug.

Elektronik og farligt affald: også en opgave med at beskytte miljøet

Elektronik kan indeholde både værdifulde metaller og miljøskadelige stoffer. Behandlingen skal derfor både udtage problematiske stoffer og gøre brugbare materialer tilgængelige til genanvendelse.

Farligt affald har heller ikke én fælles slutbehandling. AFLD beskriver, at indholdet fra de farlige affaldskasser håndsorteres og sendes videre til destruktion, genanvendelse eller forbrænding. Korrekt aflevering handler således ikke kun om at få mest mulig ny råvare ud af affaldet, men også om at håndtere farlige stoffer forsvarligt.

Hvad sker der med restaffald og sorteringsrester?

Restaffald sendes typisk til forbrænding med produktion af el og fjernvarme. Reno Djurs beskriver, at processen også efterlader slagge og flyveaske, og at røggassen renses. Affaldet forsvinder altså ikke uden restprodukter eller udledning af CO₂.

Sorteringsrester fra genanvendelige materialer kan også gå til forbrænding. Det betyder ikke, at al sortering er forgæves, men at indsamlet materiale og faktisk genanvendt materiale er forskellige størrelser. Deponering kan være nødvendig for bestemte rester, som ikke kan nyttiggøres forsvarligt.

Forbrænding med energiudnyttelse er derfor ikke en begrundelse for at lægge genanvendeligt affald, batterier eller elektronik i restaffaldet. De har andre behandlingsveje og skal afleveres efter den lokale anvisning.

Hvordan hjælper din sortering den videre behandling?

Din opgave er ikke at udføre sorteringsanlæggets arbejde, men at aflevere affaldet, så den planlagte behandling kan fungere.

• Tøm emballage, så rester af indhold ikke følger unødigt med.
• Hold papir, pap og tekstil tørt efter ordningens anvisning.
• Hold batterier, elektronik og kemikalier ude af de almindelige materialebeholdere.
• Følg instruktionen om poser, så affaldet kan håndteres og sorteres korrekt.
• Undersøg genbrug, før du afleverer noget, der stadig kan bruges.

Læs begynderguiden, eller søg efter den konkrete genstand, hvis du er i tvivl om afleveringen.